Bilagene finder sig selv,
lægger sig selv klar,
og venter på dit ja

Økonomiassistenten henter fakturaerne fra din mail og fra leverandørernes egne portaler, lægger dem i Dinero efter dine egne regler, og svarer på hvad der mangler, i almindeligt dansk.

Hent økonomiassistenten · 495 kr
et plugin til Claude · kræver Cowork og Dinero Pro eller Total

Den første mandag i måneden

Fakturaen fra teleselskabet ligger i mailen. Den fra Flodesk gør ikke, den skal hentes inde på kontoen. Squarespace fakturerer den 15. i indonesiske rupiah, og banken trak et andet tal, end fakturaen viser.

Du leder efter fire bilag, der hver ligger sit sted, og bagefter skal du finde ud af, om der var moms på det køb fra udlandet eller ej. Svaret er forskelligt fra faktura til faktura.

Det tager to timer, det gentager sig hver måned, og ingen del af det bliver bedre af, at det er dig, der udfører det.

Sådan arbejder den

Assistenten kender kæden fra bilag til bogført post, og den går hele vejen selv.

01 · FINDER BILAGET

Først i mailen. Ligger fakturaen kun inde på leverandørens egen konto, går den i browseren og henter den. Du åbner de portaler, der kræver login, når du sidder med.

02 · GEMMER ORIGINALEN

I din egen bilagsmappe på computeren, med det rigtige navn og den rigtige dato. Så har du dokumentationen, uanset hvad der sker med regnskabsprogrammet.

03 · LÆGGER DET I DINERO

Med den rigtige konto, den rigtige momskode og bankens beløb, ikke regnskabsprogrammets egen omregning. Kortgebyret på udenlandske betalinger får sin egen linje.

04 · SVARER PÅ DANSK

"Hvem skylder mig penge", "hvad mangler jeg af bilag i oktober", "hvad ser momsen ud til at blive". Svaret kommer på sekunder.

alt lander som kladder, medmindre du selv flytter grænsen.

Momsreglerne er skrevet ind i den

Den del, der koster flest fejl, er købene fra udlandet. Tommelfingerreglen om, at der aldrig er dansk moms på dem, holder ikke. Nogle fakturaer har moms, andre har ikke, og kvitteringsmailen viser sjældent forskellen.

Assistenten åbner den rigtige faktura hver gang, aldrig kun mailen. Den kender omvendt betalingspligt, de udenlandske kortgebyrer, og hvornår et beløb skal tages fra banken frem for fra bilaget.

Reglerne står i filen som tekst, du kan læse og rette. Og den lærer dine egne til: møder den et køb, den ikke har en regel for, foreslår den én, og siger du ja, står den der næste måned. Efter et kvartal er filen din virksomheds bogholderivejledning, ikke en generisk.

Det ligger i filen

PLUGINNET

Ét skill med hele bilagsflowet, momsreglerne og kadencen. Uploades under Plugins i Claude.

DIN VIRKSOMHEDSFIL

Tom, med felterne klar: CVR, bank, momsperiode og dine leverandører. Assistenten udfylder den sammen med dig, og skriver videre i den hver gang I arbejder. Den ligger i din egen mappe og er din.

FORBINDELSEN

Sådan kobles Dinero på, trin for trin, med det du skal have fat i undervejs. Kræver Dinero Pro eller Total — forbindelsen findes ikke på Starter.

OPSÆTNINGEN

Assistenten sætter sig selv op sammen med dig. Den bygger dit projekt, din bilagsmappe, dine faste instruktioner og de kørsler, du vil have. Du skal kende din egen forretning, ikke en terminal.

DIN EGEN REGELFIL

Den vokser, mens I arbejder. Møder assistenten et køb, den ikke har en regel for, foreslår den én, og siger du ja, står den der næste måned. Efter et kvartal er filen din virksomheds bogholderivejledning.

Fra køb til første bogførte bilag

Tre kvarter, hvis du sætter dig med det.

01 · LÆG PLUGINNET IND

Du henter filen og gemmer den. I Claude på din computer går du ind under Connectors, derefter Plugins, vælger Customize plugin og uploader den der. Derefter arbejder du i Cowork.

02 · UDFYLD DIN FIL

Assistenten interviewer dig. Du svarer på tolv spørgsmål om din forretning, og filen skriver sig selv.

03 · KOBL REGNSKABET PÅ

Dinero sættes på som connector med dit eget login. Så tager I ét bilag hele vejen sammen.

Hvem den passer til

Den er til dig, der

  • → har din egen virksomhed og bogfører selv i Dinero Pro eller Total
  • → har Claude Pro, Max eller Team, eller er klar til at få det
  • → køber ind hos udenlandske leverandører og er i tvivl om momsen hver gang
  • → vil kunne læse og rette reglerne, når du opdager noget

Den er ikke til dig, der

  • → er på Dinero Starter eller Starter+. Dineros AI-forbindelse er en Pro- og Total-funktion, så assistenten kan ikke arbejde i dit regnskab
  • → har en bogholder, der ordner det hele, og gerne vil beholde det sådan
  • → vil have et færdigt regnskab uden at kigge det igennem
  • → bruger e-conomic, Billy eller et andet program. Skriv til mig, så laver vi en særskilt version
  • → leder efter revisorrådgivning. Assistenten bogfører, den rådgiver ikke

Den kører hos flere af mine kunder

Assistenten er i drift hos flere af mine kunder og i min egen virksomhed. Den henter bilagene, gemmer dem og lægger dem i regnskabet. Intet bogføres uden et ja fra den, der ejer forretningen.

Den, du henter her, er den samme, pakket så du kan sætte den op selv.

Prisen

495 kr

Inkl. moms. Engangsbeløb.

Forudsætninger

  • → Den er bygget til Claude. Det er et Claude-plugin, og det kan ikke lægges ind i ChatGPT, Gemini eller Copilot.
  • → Dinero Pro eller Dinero Total. Dineros AI-forbindelse findes ikke på Starter og Starter+. Bruger du e-conomic, så skriv til mig først — der kan bygges en særskilt version.
  • → Claude hentet ned på din computer. Ikke browserversionen. Assistenten skal kunne gemme bilag i en mappe hos dig og åbne leverandørernes sider, og det kan den kun fra appen.
  • → Du arbejder i Cowork. Det er der, pluginnet lægges ind, og der, assistenten arbejder.
  • → Claude Pro som minimum. Cowork findes ikke på gratisversionen. Pro, Max og Team virker alle. Der kommer ingen ekstra udgifter oveni fra mig.
Hent økonomiassistenten · 495 kr

MobilePay eller kort. Filen sendes til din mail med det samme.

Spørgsmål

Jeg er ikke teknisk. Kan jeg selv sætte den op?
Ja. Du åbner én fil, og assistenten stiller dig spørgsmålene undervejs. Du skal kende din egen forretning, og det gør du. Du skal ikke skrive kode eller åbne en terminal.
Hvad skal jeg have af abonnementer?
Claude Pro som minimum — Cowork findes ikke på gratisversionen — og Dinero Pro eller Dinero Total. Dineros AI-forbindelse er en Pro- og Total-funktion, så på Starter kan assistenten ikke arbejde i regnskabet. Du skal også have Claude hentet ned på din computer og arbejde i Cowork — assistenten skal kunne gemme bilag i en mappe hos dig og åbne leverandørernes sider, og det kan browserversionen ikke. Der kommer ingen ekstra udgifter oveni fra mig.
Bogfører den noget uden at spørge?
Nej. Det første, den spørger om under opsætningen, er hvor langt den må gå. Du kan vælge kun kladder, du kan vælge at se den an, eller du kan give den lov til at bogføre de leverandører, der kommer igen hver måned, og kun når beløb og momskode passer med det sædvanlige. Svaret står i din fil, og du kan flytte grænsen når som helst.
Jeg har en webshop. Bogfører den mine ordrer?
Nej, og det er med vilje. Salg skal ind i Dinero gennem Dineros egen integration, ellers bliver den samme omsætning talt med to gange. Assistenten hjælper dig med at finde den rigtige integration og tager derefter det, ingen andre tager: Shopify- og appfakturaerne, gebyrerne fra Stripe og MobilePay, som aldrig kommer på mail, og afstemningen mellem det, kunderne betalte, og det, der landede i banken.
Får jeg opdateringer?
Nej. Du køber den version, der ligger i dag, og den bliver ved med at virke. Bygger jeg en større ny udgave, bliver den et selvstændigt produkt. Til gengæld er det ikke assistenten, der skal blive bedre med tiden — det er din egen fil. Den vokser, hver gang I arbejder sammen.
Kan jeg bruge den i ChatGPT?
Nej. Den er bygget som et plugin til Claude, og det format findes kun i Claude. Dinero kan godt forbindes til ChatGPT, men så har du kun forbindelsen — ikke assistenten. Det, du køber her, er arbejdsgangen: at den selv ved, hvornår den skal åbne den rigtige faktura, hvad den må røre i dit regnskab, og hvordan dine egne regler bruges. Den del ligger i pluginnet.
Jeg bruger e-conomic. Kan jeg få den?
Ikke som den er. E-conomic har ikke en færdig AI-forbindelse som Dinero, så den skal bygges særskilt til dig. Det kan lade sig gøre, og jeg hjælper med API-delen på et onlinekald. Skriv til line@aimedline.dk.
Kan jeg rette i den bagefter?
Hele pluginnet er tekst, du kan læse. Finder du en konto, den bruger forkert, retter du linjen, og den gør det rigtigt fremover.
Kan jeg fortryde købet?
Filen leveres i mailen med det samme, og fortrydelsesretten på digitalt indhold bortfalder, når leveringen er sat i gang. Det bekræfter du i checkout. Virker noget ikke som beskrevet, så skriv til line@aimedline.dk.
Får jeg hjælp, hvis jeg sidder fast?
Skriv til line@aimedline.dk. Jeg svarer på opsætningen. Skal vi bygge videre på den sammen i dit setup, er det en session.

Start med den kedelige opgave, ikke den sjove

Bogføringen gentager sig hver måned, den er kedelig, og den har et rigtigt og et forkert svar. Derfor er den den bedste opgave at give videre først.

Hent økonomiassistenten · 495 kr