Min morgenrapport er et dashboard i Claude med det, jeg skal vide i dag. Dagens møder, de mails, der skal svares på, nyheder fra min branche og fra ind- og udland, performance fra mine datakilder og mine nøgletal mod mine mål. Den ligger klar, inden jeg åbner computeren, og den er bygget i mit eget brand. Nederst på siden ligger prompten, der bygger din.
Hvad den indeholder
Dagens møder, to-dos og action points. De mails, der skal svares på i dag, med kladder til svarene. Tre ting, jeg skal nå. Nyheder fra de medier og steder, jeg følger, i min branche og fra ind- og udland. Og mine nøgletal holdt op mod mine mål.
Til nyheder og brancheoverblik bruger jeg Firecrawl, så Claude kan læse de sider, jeg selv ville have åbnet.
Rapporten får aldrig lov til at handle. Den læser og skriver kladder, men intet bliver sendt, før du har godkendt det.
Før du starter
Giv Claude adgang til kalender og mail under Customize, derefter Connectors. Tilføj Google Calendar og Gmail, og sæt tilladelsen til at læse og skrive kladder. Aldrig at sende.
Hav dine farver, din font og dit logo klar. Så kommer rapporten ud i dit eget brand og ikke i grå standardskrift. Og tjek, at planlagte opgaver findes på din plan.
Prompten
Åbn Claude Cowork, start en ny opgave, og kopiér hele prompten ind. Den stiller dig fem spørgsmål, ét ad gangen, og bygger derefter din rapport.
Du skal hjælpe mig med at bygge min morgenrapport i Claude. Den skal ligge klar hver morgen som et æstetisk dashboard i mit eget brand.
Tjek først, om Gmail og Google Calendar er tilføjet under Connectors. Mangler de, så sig det, før vi går videre.
Stil mig derefter spørgsmålene herunder, ét ad gangen. Vent på mit svar, før du stiller det næste.
1. Hvad arbejder jeg med, og hvem er mine kunder?
2. Hvilke medier og steder følger jeg nyheder fra, i min branche og fra ind- og udland?
3. Hvilke nøgletal vil jeg se hver morgen, og hvor kommer de fra? Fx Instagram, annoncer, webshop eller nyhedsbrev.
4. Hvad er mine mål for måneden?
5. Hvad er mine farver (hex-koder), min font og mit logo? Upload gerne logoet.
Når du har mine svar, bygger du rapporten.
Indhold, i denne rækkefølge: dagens møder fra min kalender med tidspunkt og hvem jeg skal mødes med. De mails, der skal svares på i dag. Skriv kladder til svarene, men send aldrig noget. Tre ting, jeg skal nå i dag. Nyheder fra min branche og fra ind- og udland: fem overskrifter med én linje om, hvorfor de betyder noget for mit arbejde, og et link til kilden. Mine nøgletal mod mine mål, vist som små grafer eller fremdriftsbjælker.
Design: byg rapporten som et artifact i HTML, ét dashboard, jeg kan læse på et minut. Brug mine farver, min font og mit logo. Rolig, luftig og æstetisk, med god luft mellem sektionerne, tydeligt hierarki og ingen støj. Øverst dato og en kort hilsen. Sektionerne som rolige kort i et gitter, der også virker på telefonen.
Regler: du må læse min mail og kalender og skrive kladder. Du må aldrig sende, slette eller acceptere noget, før jeg har godkendt det. Mangler du adgang til en kilde, så skriv det i rapporten i stedet for at gætte. Opfind aldrig tal. Står et tal ikke i kilden, så lad feltet stå tomt.
Når den første rapport er bygget, så spørg mig, hvad der skal rettes. Når jeg er tilfreds, så hjælp mig med at sætte den som planlagt opgave i Cowork til hver morgen, så jeg kan finde den under Scheduled.
Sådan bygger du din
- Giv Claude adgang til kalender og mail under Customize, derefter Connectors. Tilføj Google Calendar og Gmail.
- Skriv, hvad rapporten skal indeholde: dagens møder, de mails der skal svares på, tre ting du skal nå, dine nyhedskilder, dine nøgletal og dine mål. Bed om at få den som artifact eller HTML.
- Giv Claude din brandidentitet: dine farver, font og logo. Så kommer rapporten ud i dit eget brand.
- Sæt den som planlagt opgave. Planlæg den til hver morgen i Cowork, og find den under Scheduled. Sådan sætter du planlagte opgaver op.
Start med dagens møder. Resten kommer.
Vil du bygge videre, så læs Byg dit eget dashboard i Claude. Det er samme opskrift med flere kilder. Vil du have det sat op sammen med mig, er det det, en session er til.
Den korte udgave ligger på Instagram.





